Så er den her, min nye bog: Det hjertet ikke vil se
I bogen undersøger jeg det paradoks, jeg mødte i mig selv, men ofte også møder i det terapeutiske rum: Hvorfor vælger vores hjerter indimellem ikke at se det, som kroppen tydeligt husker?
Det er en fortælling om grooming og kærlighedens vildveje, og om hemmeligheder, der en dag insisterer på at blive hørt. Så det er også en fortælling om at møde gamle traumer, og muligheden for at hele.
Som læser får du et indblik i, hvordan vi kan bearbejde fortiden og skabe nye, healende forbindelser i vores historie. Vi behøver ikke at være fanget af fortiden.
Mit dybtfølte ønske med denne bog er at starte en samtale om de svære kapitler, vi ofte tier ihjel. Og det er derfor en bog til dig, der:
- Selv bærer på historier, der presser sig på for at se lyset.
- Er nysgerrig på, hvordan man kan forløse traumer, som her, hvor det sker igennem metoden EMDR.
- Har brug for at se, at det aldrig er for sent at arbejde med fortiden – uanset hvor mange år der er gået.
Dertil er bogen et vidnesbyrd om kraften i selvmedfølelse. At det er muligt gennem indsigt og terapi at møde vores yngre selv med den nødvendige omsorg og forståelse. Havde jeg ikke selv haft et stærkt fundament af self compassion, havde denne bog været svær at skrive.

Køb bogen
samt hos flere velassorterede boghandlere
Hvad gør vi ved det, hjertet ikke vil se?
I DET HJERTET IKKE VIL SE kredser Nina Werner om fortrængning, grooming og de fortællinger, vi skaber for at kunne overleve. Det er en stærk og vedkommende roman om kærlighed, skam og de spor, kroppen husker, længe før sindet tør.
Vi har talt med forfatteren om romanens personlige afsæt, om hvorfor det kan være så svært at ændre sin egen livsfortælling – og om den tavshed, der kan leve i generationer.
Læs interviewet med Nina og kom tættere på en bog, der bliver siddende længe efter sidste side.
