Slide 2
Depression og nedtrykthed
Slide 2
Depression og nedtrykthed
Slide 2
Depression og nedtrykthed
Slide 2
Depression og nedtrykthed

Depression er et begreb der spænder bredt. Fra den milde depression, hvor der er lettere nedsat lyst, energi og initiativ, til moderat depression, og til den svære depression hvor der er svære selvbebrejdelser, lille eller ingen tro på at noget bedrer sig og måske selvmordstanker.

Karakteristisk for oplevelsen af at være deprimeret er, at man føler sig træt, tung og uoplagt. Det kan være svært at koncentrere sig, og mange oplever at tankerne kører i ring uden at de kan træffe beslutninger. Der er ofte en indre følelse af uro, og synet på fremtiden og en selv er præget af varierende grader af opgivelse og håbløshed.

Mange, men ikke alle, vil have et forstyrret søvnmønster, og f.eks. opleve at vågne tidligt og ligge og spekulere. Også ændringer i appetit og seksuel lyst, vil mange kunne nikke genkendende til.

Depressioner har det med at komme igen, og det er derfor af stor betydning både at arbejde med det der udløser depressionerne, og eventuelt ligger til grund for dem, og at lære at håndtere de tanker og handlinger der ledsager en depression. Netop i forebyggelsen af fremtidige depressive episoder, har kognitiv-adfærdsterapi vist sig at være mere effektiv end SSRI-præparater – ofte kaldet “lykkepiller”.

I arbejdet med din depression vurderer vi graden af depressionen, og laver en behandlingsplan.
Alt efter din depressions sværhedsgrad, og hvordan dit aktuelle liv ser ud, og hvad der dermed føles meningsfuldt, vil terapiprocessen omfatte:

  • At give dig en følelse af at få kontrol og glæde tilbage i dit liv, i starten i små og overskuelige doser. Det gøres på flere måder, hvoraf en af dem er ved at komme i gang med små meningsfulde og glædesgivende aktiviteter. Det føles typisk ikke meningsfuldt at give sig i kast med aktiviteter, når man er deprimeret, blandt andet fordi energiniveauet er nedsat, men megen forskning viser at små aktiviteter og sociale oplevelser, er noget af det, der virker mest effektivt til at løfte en depressiv tilstand i starten af et terapeutisk forløb.
  • At tale om at objektivt er ens tanker typisk negativt forvrængede under en depression, både tanker om en selv, om andre og om fremtiden generelt. Så vi undersøger sammen, hvad du fortæller dig selv i dine tanker og hvordan det afspejler sig i din måde at være på i din dagligdag, og ud fra det afprøver nye alternative måder at tænke og tale til dig selv og behandle dig selv i hverdagen.
  • At se på hvad der skabte depressionen oprindeligt. Er der tale om nutidige belastninger, eller har depressionen rod i gamle livssituationer eller traumer? Ikke sjældent er der tale om en kombination, hvor gamle svære livsbegivenheder har skabt en specifik skrøbelighed, som så trigges af et nutidigt pres eller tab.