Slide 2
Supervision
Slide 2
Supervision

Jeg tilbyder individuel såvel som gruppesupervision til psykologer og andre faggrupper, der arbejder indenfor sundhedsområdet, og til alment praktiserende læger der ønsker refleksion, faglig fordybelse, og udvikling af kompetencer, faglige såvel som personlige.

Jeg er særligt glad for at supervisere psykologer og andre behandlere, da jeg oplever, at behandlere har stor gavn af at udvikle og styrke deres evne til at blive mere selvmedfølende, i mødet med de ofte svære problemstillinger der findes i et arbejdsliv, med mennesker der har det svært, fysisk eller psykisk. Suppleret med analyseredskaber og behandlingsteknikker fra kognitiv-adfærdsterapi, Compassion fokuserede retninger og evt. EMDR, opbygger vi et fundament, der foruden at skabe faglig refleksion og viden, også bidrager til at modvirke empatiudmattelse og øge arbejdsglæden .

Du kan som psykolog bruge supervisionen både til din autorisation og specialistuddannelse.

Supervision struktureres forskelligt, alt efter om der er tale om individuel eller gruppesupervision. Generelt tager supervision udgangspunkt i de forhold, som supervisanden oplever svære eller udfordrende, og gerne vil tilegne sig ny viden og færdigheder indenfor.
Sagssupervision vil ofte have karakter af fælles udforskning og forståelse og konkret rådgivning, men supervisionen kan også have til formål at gøre supervisanden klogere på nogle processer der foregår i relationen mellem supervisand og dennes arbejdsområder. Her kan det være brugbart at se, dels på de objektive forhold der gør sig gældende, og måder hvorpå det kan håndteres, og dels på de mere personlige aspekter der er involveret, for eksempel hvilke mønstre eller temaer supervisanden kan genkende som typiske og tilbagevendende.

Kontakt mig gerne for mere information eller specifikke forespørgsler.